Zink: mineralet, kosten og de officielle referenceværdier
Zink er et sporstof. Kroppen kan ikke danne det selv, og der er intet stort lager at trække på. Derfor skal zink komme fra kosten løbende. Det gør zink til et af de mineraler der oftest indgår i et kosttilskud – og til et af dem hvor dokumentationen er mest konkret.
Hvad zink er
Zink er et metallisk grundstof, atomnummer 30. I kroppen findes det ikke som frit metal, men bundet i proteiner. EFSA beskriver at zink har en strukturel eller katalytisk rolle – eller begge dele – i alle seks enzymklasser. Dertil kommer zinkfingerproteinerne: omkring 2.500 er identificeret i det menneskelige transkriptom.
Det er baggrunden for at zink kaldes essentielt. Ikke fordi ét enkelt enzym er afgørende, men fordi mineralet indgår i så mange.
Zink og testosteron – den registrerede ordlyd
Der findes én godkendt anprisning på området, og den lyder ordret: Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet.
Anprisningen er knyttet til næringsstoffet zink. Ikke til et produkt, ikke til en urt, ikke til en formel.
Læg mærke til hvad ordlyden faktisk siger. Den handler om at vedligeholde noget der er normalt. Den siger ikke at zink øger, forbedrer eller ændrer et niveau, og den kan ikke bruges til at love et resultat. Det er en beskrivelse af en normal funktion, ikke af en effekt. Den præcision er hele grunden til at anprisningen overhovedet må stå her.
Det zink ellers bidrager til
Zink bærer en række øvrige godkendte anprisninger. Alle gælder næringsstoffet, og alle skal bruges i den registrerede ordlyd:
- Zink bidrager til immunsystemets normale funktion
- Zink bidrager til en normal kognitiv funktion
- Zink bidrager til at vedligeholde normalt hår
- Zink bidrager til at vedligeholde normale negle
- Zink bidrager til at vedligeholde normal hud
- Zink bidrager til at vedligeholde normale knogler
- Zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn
Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.
Referenceværdier, øvre grænse og kobber
De nordiske næringsstofanbefalinger, som danske myndigheder bygger på, sætter det anbefalede daglige zinkindtag for voksne til 12,7 mg for mænd og 9,7 mg for kvinder.
På etiketten møder du et andet tal. Det referenceindtag der bruges i næringsdeklarationer – bilag XIII til fødevareinformationsforordningen – er 10 mg zink for voksne og børn fra 11 år. Det er en mærkningsværdi, ikke en kostanbefaling. De to tal måler ikke det samme og skal ikke sammenlignes direkte.
EFSA har fastsat et tolerabelt øvre indtag på 25 mg zink om dagen for voksne. Grænsen bygger på et NOAEL på 50 mg om dagen, hvor der ikke blev set påvirkning af en bred række indikatorer for kobberstatus, med en usikkerhedsfaktor på 2.
Bemærk begrundelsen. Den øvre grænse er sat af hensyn til kobber: et vedvarende højt zinkindtag kan påvirke kobberstatus. Referenceindtaget for kobber er til sammenligning 1 mg. Derfor giver det mening at holde zink og kobber i et fornuftigt forhold til hinanden, og derfor står den øvre grænse hvor den står. Overskrid ikke den anbefalede daglige dosis.
Zink i kosten
EFSA angiver kød, bælgfrugter, æg, fisk samt korn og kornprodukter som rige kilder til zink. I europæiske kostopgørelser er de største bidragydere kød og kødprodukter, korn og kornprodukter samt mælk og mejeriprodukter – herunder ost.
DTU Fødevareinstituttet har opgjort at kød alene står for 32 % af danskernes daglige zinkindtag. Det er en stor andel fra én fødevaregruppe, og det siger noget om hvor kosten er sårbar: skæres kødet væk, forsvinder en tredjedel af zinken, med mindre den erstattes bevidst.
Fytat og optagelse
Hvor meget zink der optages, afhænger ikke kun af hvor meget der spises. Fytat – fytinsyre – findes i korn, bælgfrugter, nødder og frø og binder zink i tarmen. EFSA beskriver at tarmindholdet i tolvfingertarmen og jejunum, og især fytat, har stor betydning for hvor stor en andel af zinken der er tilgængelig for optagelse. Forholdet mellem fytat og zink i kosten er derfor en central faktor.
EFSA har af samme grund sat sine referenceværdier i fire trin efter fytatindtag:
| Fytatindtag pr. dag | Kvinder | Mænd |
|---|---|---|
| 300 mg | 7,5 mg | 9,4 mg |
| 600 mg | 9,1 mg | 11,4 mg |
| 900 mg | 10,9 mg | 13,8 mg |
| 1.200 mg | 12,7 mg | 16,3 mg |
Spændet er stort: en mand med et højt fytatindtag har et referenceindtag der er cirka 70 % højere end en mand med et lavt. Det er ren kostkemi, og det er en af de mest oversete oplysninger om zink. En plantetung kost kræver mere zink på tallerkenen for at levere det samme.
Former for zink i kosttilskud
Zink i et kosttilskud er altid bundet i en kemisk forbindelse. De fire man oftest ser:
- Zinkgluconat – zinksaltet af gluconsyre, en organisk syre.
- Zinkcitrat – zinksaltet af citronsyre.
- Zinkpicolinat – zink bundet i et kompleks med picolinsyre.
- Zinkoxid – en uorganisk forbindelse, ZnO, med et højt indhold af zink pr. vægtenhed.
Forskellen ligger i kemien: molekylvægt, opløselighed og hvor meget grundstof zink der er pr. milligram forbindelse. Kilden skal stå på etiketten, og mængden angives som zink – ikke som forbindelse. Det er tallet man skal læse efter.
Kort fortalt
Zink er et essentielt sporstof der indgår i et stort antal enzymer og zinkproteiner. Voksne mænd anbefales 12,7 mg om dagen, kvinder 9,7 mg. Referenceindtaget på etiketten er 10 mg. Den øvre grænse er 25 mg, sat af hensyn til kobber. Kød er danskernes største enkeltkilde, og fytat i plantekost sænker den andel der optages. Og zink bærer én anprisning ingen andre stoffer i sortimentet bærer: zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet.
Zink indgår i Formula M.