Schisandra: bærret med de fem smage

Schisandra er en slyngplante fra Nordøstasien. Dens røde bær hedder på kinesisk wu wei zi. Det betyder «bærret med de fem smage», og det er ikke poesi. Det er en smagsbeskrivelse.

Denne artikel handler om planten, navnet, høsten og køkkenet. Ikke om hvad bærret gør.

Navnet: fem smage i ét bær

På mandarin hedder bærret wǔwèizi, skrevet 五味子. Ordret: femsmagsbærret. Det henviser til de fem grundsmage i østasiatisk smagslære — sødt, surt, bittert, salt og skarpt — og pointen er at bærret rummer dem alle på én gang. Det er usædvanligt. De fleste frugter kan nøjes med to.

På koreansk hedder bærret omija, skrevet 오미자, med nøjagtig samme betydning: fem smage.

Smagene sidder ikke det samme sted i bærret. Madfaglige beskrivelser af friske omija placerer dem sådan her: skindet er syrligt, næsten skarpt surt. Frugtkødet er sødt med et strøg af salt. Og kernerne er bitre og peberagtigt skarpe — den smag kommer først, når man tygger dem. Det er derfor rækkefølgen betyder noget: bider man i et helt bær, får man de fem smage efter hinanden, ikke samtidig.

Der er ingen dansk indarbejdet betegnelse. Danske planteskoler sælger planten som kinesisk magnoliavin, og på russisk hedder den limonnik — af citron, fordi bladene dufter af citron når de knuses.

Planten: en slyngplante i Schisandraceae

Arten hedder Schisandra chinensis (Turcz.) Baill. og hører til familien Schisandraceae. Den blev beskrevet under sit nuværende navn i 1868.

Det er en løvfældende, vedagtig slyngplante. Stænglerne er mørkebrune, 1,5 til 2 cm tykke, og planten bliver typisk 8 til 9 meter, i sjældne tilfælde op til 25. Blomsterne er små og cremehvide til svagt lyserøde. Bærrene er blanke, røde, kuglerunde og 5 til 10 mm i diameter. De sidder i hængende klaser på 6 til 8 cm, som små drueklaser, med to til fem bær tæt sammen. Hvert bær indeholder et eller to nyreformede frø.

Og så det punkt hvor kilderne skal læses præcist: Schisandra chinensis er tvebo. Hanblomster og hunblomster sidder på hver sin plante, og en hunplante sætter kun bær hvis der står en hanplante inden for rækkevidde. Både Royal Horticultural Society, Plants For A Future og den botaniske faglitteratur beskriver arten som tvebo. Wikipedia formulerer det lidt blødere — «typisk tvebo» — og nævner sorten 'Eastern Prince', som har tvekønnede blomster og er selvfertil. Hovedreglen er altså to planter. Undtagelsen er navngivne sorter.

Hvor den vokser

Kew Gardens' Plants of the World Online angiver den naturlige udbredelse sådan: Amur, Khabarovsk, Primorje, Sakhalin, Manchuriet, det nord-centrale Kina, Indre Mongoliet, Korea og Japan. Altså et sammenhængende bælte fra det nordøstlige Kina op gennem det russiske Fjernøsten. Planten er en klatrer og hører hjemme i det tempererede klimabælte — den vokser i blandet løv- og nåleskov, ikke i troperne.

Kan den dyrkes i Danmark?

Ja. Schisandra chinensis sælges i danske og nordeuropæiske planteskoler som prydplante og spiselig klatreplante, og den er hårdfør.

Kilderne er dog uenige om hvor hårdfør. Royal Horticultural Society giver den hårdførhedsklasse H5, som svarer til minus 15 til minus 10 grader. Plants For A Future angiver at planten i dvale klarer omkring minus 17 grader, men at nye skud om foråret kan tage frostskade. Andre kilder placerer arten i USDA-zone 4 til 8 og helt ned til minus 30. Spændet er stort, og det skal man tage alvorligt. Men selv det laveste bud ligger inden for et normalt dansk vinterklima.

Resten af dyrkningsprofilen er til at gå til: fugtig, veldrænet og næringsrig jord, halvskygge eller lys skygge, og læ. Øst- eller vestvendt placering anbefales, og planten tåler ikke tørke. Den snor sig op og skal have noget at gribe fat i. Sluthøjde 8 til 12 meter over fem til ti år.

Bær kræver tålmodighed: første høst falder typisk fire til fem år efter plantning. En dansk planteskole angiver blomstring sidst i maj og juni og modne bær fra midt i august til midt i september under danske forhold, samt at der findes en selvbestøvende sort, 'Sadova No 1'.

Høst og tørring

I Kina høstes de modne bær i september. I Europa modner de tidligere, muligvis allerede i august. Bærrene plukkes i klase.

Derefter tørres de. Det er den tørrede modne frugt der er handelsvaren, og det er den tørrede frugt de kinesiske kvalitetsstandarder beskriver. Tørret bruges bærrene hele, eller de trækkes i vand, eller de males.

I køkkenet: omija-cha

Den mest udbredte anvendelse er koreansk. Omija-cha — «omija-te» — laves af de tørrede bær. Der findes to fremgangsmåder: bærrene koges ved svag varme og sødes med honning, eller de trækkes i koldt vand. Drikken serveres varm eller kold, og den indgår også i omija-hwachae, en koreansk punch.

Ved siden af teen står omija-cheong, en sirup. Friske eller tørrede bær lægges i lag med lige dele sukker på et glas og får lov at trække — traditionelt op til et år. Siruppen fortyndes med vand eller danskvand.

Bærrene kan spises rå eller tilberedt. De er sukkerholdige og smager sødsurt.

Lignaner

Bærret indeholder en stofgruppe der hedder lignaner. De navngivne er blandt andre schisandrin, deoxyschisandrin, schisandrin B og C, gamma-schisandrin, schisantherin A og B, gomisin A og G samt pregomisin. En oversigtsartikel angiver at indholdet varierer bredt, fra 4 til 19 gram per 100 gram tørstof.

Lignanerne er også dem der måles på. Den kinesiske farmakopé bruger schisandrin som markørstof for nordlig wu wei zi, altså Schisandra chinensis, med et krav om mindst 0,40 procent. Den nært beslægtede sydlige wu wei zi, Schisandra sphenanthera, måles i stedet på gomisin C med et krav om mindst 0,20 procent. De to arter har forskellig lignanprofil, og det er derfor de holdes adskilt i standarderne. Ekstrakter til kosttilskud standardiseres på samme måde: på lignanindhold.

Sikkerhed

Der findes ingen dansk risikovurdering. Schisandra står ikke på Fødevarestyrelsens liste over planter og stoffer med risikovurderinger, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet siden 2009. Listen er alene vejledende og opdateres løbende.

Det svenske Läkemedelsverket har derimod offentliggjort en vurderingsrapport for et registreret produkt der indeholder frugt af Schisandra chinensis. Rapporten siger to konkrete ting: at brug under graviditet og amning ikke anbefales, fordi der mangler sikkerhedsdata, og at produktet ikke kan anbefales til børn under 12 år. Rapporten omtaler ikke interaktioner med lægemidler.

Anbefalet daglig dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Tal med din læge, hvis du tager fast medicin.

Kort fortalt

• Art: Schisandra chinensis (Turcz.) Baill., familien Schisandraceae.
• Navn: wu wei zi, 五味子 — bærret med de fem smage. På koreansk omija.
• Udbredelse: Nordøstkina, Indre Mongoliet, Manchuriet, det russiske Fjernøsten, Sakhalin, Korea og Japan.
• Vækst: løvfældende slyngplante, 8 til 12 meter, tvebo. Røde bær på 5 til 10 mm i hængende klaser.
• Have: hårdfør, halvskygge, fugtig veldrænet jord. Første bær efter fire til fem år.
• Høst: september i Kina, august til september i Europa. Bærrene tørres.
• Indhold: lignaner, blandt andre schisandrin. Markørstof i den kinesiske farmakopé, mindst 0,40 procent.

Schisandra indgår i Formula M.