Ginseng: Panax-arterne, rød og hvid ginseng og roden der tog til Kina

Ginseng er en af de mest handlede planterødder i verden. Den er også en af de mest misforståede. Meget af det der sælges som ginseng, er ikke ginseng, og forskellen på hvid og rød ginseng er ikke to planter, men to måder at tørre den samme rod på.

Denne artikel handler om planten: arterne, roden, forarbejdningen, dyrkningen og handelen. Ikke om hvad den gør.

Arterne: hvad der er ginseng, og hvad der ikke er

Ægte ginseng er planter i slægten Panax i vedbendfamilien (Araliaceae). Slægten rummer omkring 18 arter, fordelt på Østasien og det østlige Nordamerika. To af dem dyrkes kommercielt i stor skala:

• Panax ginseng C.A. Meyer – koreansk eller asiatisk ginseng. Vokser vildt i bjergskove i Korea, Nordøstkina og det russiske Fjernøsten.
• Panax quinquefolius L. – amerikansk ginseng. Hjemmehørende i løvskove i det østlige USA og Canada. Artsnavnet betyder «fembladet» og hentyder til de håndformede blade.

Og så er der den art der ikke hører til. Eleutherococcus senticosus hedder på dansk russisk rod eller sibirisk ginseng. Den er i samme familie som Panax, men den er ikke en Panax og dermed ikke en ægte ginseng. Forskellene er konkrete: russisk rod har en træet rod, ikke en kødfuld pælerod, og den indeholder eleutherosider, ikke ginsenosider. I USA er det et mærkningskrav, at planten sælges som «eleuthero» og ikke som ginseng. På dansk er navnet sibirisk ginseng stadig i brug, men det er en handelsbetegnelse, ikke botanik.

Navnet: Panax, renshen og en rod der ligner et menneske

Slægtsnavnet Panax kommer af græsk: pan, «al», og akos, «kur» – samme ordstamme som i panacé. Det er en oplysning om et ord fra 1700-tallets botanik, ikke om planten.

Det kinesiske navn rénshēn (人参) betyder «menneskerod». Det henviser til rodens facon. Ginsengroden er en tyk pælerod, ofte med to hovedgrene, og de grene kan give roden en form der minder om en menneskeskikkelse med ben.

Formen har præget både navngivning og handel. Da den franske jesuit Joseph-François Lafitau i 1716 fandt planten nær Montreal, viste han irokesiske informanter botaniske tegninger af den asiatiske art. De genkendte den lokale plante og kaldte den garent-oguen – «ligner et menneske». Og på markedet i dag betaler man stadig ekstra for facon: vilde rødder med tydelige, menneskelignende udløbere opnår højere priser end jævne rødder, og de dyreste eksemplarer ender indrammet frem for i en pose.

Hvid og rød ginseng: forskellen er forarbejdning

Hvid og rød ginseng kommer fra den samme plante. Det er forarbejdningen efter høst der adskiller dem.

• Hvid ginseng skrælles og tørres uden varmebehandling, typisk i sol, indtil vandindholdet er nede på 12 procent eller derunder. Resultatet er en gullighvid rod.
• Rød ginseng skrælles ikke. Roden dampes og tørres derefter. Dampningen giver den en blank, rødbrun farve, gør den hård og skør, og ændrer rodens saponinsammensætning.

Rød ginseng holder sig bedre end hvid. De to varer prissættes og handles hver for sig, og den europæiske plantemonografi for Panax ginseng omtaler dem som to adskilte råvarer.

Dyrkningen: skygge og mange år

Ginseng er en skovbundsplante, og den dyrkes derefter. Amerikanske dyrkningsvejledninger angiver et behov for 70 til 90 procent skygge, enten naturlig skovskygge eller kunstig skygge af trælægter eller polypropylenduge spændt ud over markerne.

Tid er den anden faktor. Frøene har en spirehvile på omkring 18 måneder og lægges i fugtigt sand udendørs, før de kan sås. Derefter tager planten år at nå høststørrelse:

• Panax ginseng høstes typisk, når planten er fem til seks år gammel; opslagsværker angiver 5–7 år til modenhed.
• Amerikansk ginseng under kunstig skygge tager 3–5 år. Dyrket i skov tager den 6–10 år eller mere.

Wisconsin står for over 90 procent af den amerikanske produktion, og langt det meste af den er koncentreret i ét amt, Marathon County.

Den amerikanske ginsenghandel til Kina

Handelen begyndte med en observation. Lafitau ledte målrettet efter en nordamerikansk slægtning af den asiatiske plante, fandt den i 1716, og allerede omkring 1720 blev ginseng fra Quebec sejlet til Kina gennem det franske Compagnie des Indes. Det er en af de tidligste vedvarende handelsforbindelser mellem Nordamerika og Østasien.

Bestandene nær Montreal blev hurtigt tømt, og indsamlingen rykkede sydpå. Ved slutningen af 1700-tallet var Albany i staten New York blevet et knudepunkt for varen. Da Empress of China den 22. februar 1784 sejlede fra New York som det første amerikanske skib til Kina efter uafhængigheden, var ginseng blandt lasten. Skibet nåede Canton og var tilbage 11. maj 1785 efter 14 måneder og 24 dage.

Retningen er den samme i dag. Omkring 90 procent af den amerikanske ginseng går til Kina.

Vildtvoksende amerikansk ginseng er beskyttet

Efterspørgslen har haft en pris. Panax quinquefolius har stået på CITES-liste II siden 1975. Reguleringen omfatter hele planter, hele og skårne rødder og roddele, herunder rodfibre – men ikke forarbejdede varer som te, kapsler og ekstrakter.

USA tillader eksport af vildtindsamlede rødder fra et afgrænset antal delstater og kun fra planter på mindst fem år, dokumenteret ved fire eller flere stængelar på rodhalsen. Canada gik længere: eksport af vilde rødder har været forbudt siden 1989. Arten er listet som truet på føderalt niveau i Canada, og af 418 registrerede bestande vurderes kun 49 som levedygtige.

Ginsenosider

Ginsengroden indeholder en gruppe saponiner kaldet ginsenosider. Der er isoleret over 100 af dem fra Panax-arter, og de er kemisk kendetegnende for slægten – det er blandt andet derfor russisk rod ikke regnes med.

Indholdet er ikke en fast størrelse. Det varierer med art, plantens alder og forarbejdningen. Forholdet mellem ginsenosiderne Rb1 og Rg1 ligger typisk mellem 1 og 3 i Panax ginseng og omkring 10 eller derover i amerikansk ginseng, og det bruges til at skelne arterne fra hinanden. Det samlede saponinindhold stiger med plantens alder gennem de første år. Hvid og rød ginseng har forskellig saponinprofil, netop fordi dampningen ændrer den.

Sikkerhed

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har udarbejdet en monografi for ginsengrod. Den angiver overfølsomhed over for stoffet som kontraindikation, og den anbefaler:

• ikke brug til børn og unge under 18 år, da datagrundlaget mangler
• ikke brug under graviditet og amning, da sikkerheden ikke er fastlagt
• en samlet brugsperiode på højst tre måneder

Sundhed.dk nævner ginseng blandt de produkter der kan påvirke en del hjertemedicin. Tag derfor ginseng op med din læge, hvis du er i fast medicinsk behandling. Anbefalet daglig dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

Kort opsummeret

Ginseng er slægten Panax i vedbendfamilien. Koreansk og amerikansk ginseng er to arter; russisk rod er ikke ginseng. Hvid og rød ginseng er samme rod, tørret på to måder. Planten kræver 70–90 procent skygge og flere år i jorden, den vilde amerikanske art er CITES-reguleret, og roden indeholder ginsenosider i mængder der varierer med art, alder og forarbejdning.

Ginseng indgår i Formula M.