Biotin (B7): referenceværdier, kilder og det du bør sige til laboratoriet
Biotin er et vandopløseligt B-vitamin. Det optræder som biotin, B7 og – i ældre litteratur – vitamin H. Ét molekyle, tre etiketter.
Her er hvad biotin er, hvad referenceværdierne faktisk siger, hvor stoffet findes i kosten – og en praktisk oplysning de færreste har hørt: høje indtag af biotin kan forstyrre bestemte blodprøvesvar.
Hvad biotin er
Biotin hører til B-vitaminerne og er vandopløseligt. Navnet vitamin H stammer fra 1930'erne. Den ungarsk-amerikanske biokemiker Paul György gav stoffet det navn efter de tyske ord Haar og Haut – hår og hud. Det er hele forklaringen på H'et: det er tysk, ikke engelsk, og det er en forkortelse af to ord, ikke ét. I 1940 påviste György sammen med Esmond E. Snell, at vitamin H og biotin var det samme stof; biotin var navnet en anden forskergruppe allerede havde givet molekylet, afledt af græsk biotos, liv. I dag er biotin det kemiske navn, B7 pladsen i B-vitaminrækken.
De godkendte anprisninger for biotin
Tre anprisninger er godkendt i EU-registret og knyttet til næringsstoffet biotin:
- Biotin bidrager til at vedligeholde normalt hår
- Biotin bidrager til at vedligeholde normal hud
- Biotin bidrager til et normalt energistofskifte
De gælder biotin som næringsstof – ikke et bestemt produkt. Og de må kun bruges, hvis produktet indeholder en betydende mængde af stoffet, som udgangspunkt mindst 15 % af referenceværdien pr. daglig dosis.
Grænsen: «vedligeholde normalt» betyder præcis det
Ordlyden er «bidrager til at vedligeholde normalt hår». Læg mærke til hvad der ikke står.
Der står intet om mængde. Intet om vækst, tykkelse eller fylde. Intet om at ændre noget som helst. Anprisningen handler om at vedligeholde en normal tilstand – ikke om at flytte den. Den er godkendt i den ordlyd og i ingen anden.
Forskellen er ikke en formalitet. Den er hele forskellen mellem det der er dokumenteret, og det der bliver lovet i markedsføring.
Referenceværdier: et tilstrækkeligt indtag, ikke en anbefaling
Biotin skiller sig ud. For de fleste vitaminer findes et anbefalet indtag beregnet ud fra et målt behov. For biotin er datagrundlaget for tyndt. EFSA konkluderede i 2014, at data om biomarkører for biotinindtag og -status er utilstrækkelige til at fastsætte et behov, og satte i stedet et tilstrækkeligt indtag – et AI – ud fra observerede indtag i befolkninger uden tegn på mangel. Nordic Nutrition Recommendations 2023 overtog værdien uændret og angiver ligeledes et AI, ikke et RI.
| Værdi | Voksne | Kilde |
|---|---|---|
| Tilstrækkeligt indtag (AI) | 40 µg pr. dag, kvinder og mænd | EFSA 2014, NNR 2023 |
| Referenceværdi til mærkning (NRV) | 50 µg | Bekendtgørelse om kosttilskud, bilag 2 |
| Referenceværdi, børn 1–10 år | 8 µg | Bekendtgørelse om kosttilskud, bilag 2 |
| Øvre grænse (UL) | ikke fastsat | NNR 2023 |
De 50 µg er tallet der bruges til at regne procenter ud på etiketten. De 40 µg er ernæringsvurderingen. At de to ikke er ens er ikke en fejl – de er sat i hver sin sammenhæng.
NNR 2023 fastslår desuden, at der ikke er tilstrækkelige data til at udlede en øvre grænse for biotin, og at der ikke kan identificeres nogen kvalificeret uønsket virkning. Fødevarestyrelsen angiver tilsvarende «ingen grænse» for biotin i sin tabel over vejledende maksimumværdier i kosttilskud. Indtaget af biotin er i øvrigt ikke opgjort i nogen af de nordiske kostundersøgelser; i Letland lå det gennemsnitlige indtag hos voksne mellem 34 og 45 µg om dagen.
Biotin i kosten
Biotin findes bredt, men i lave koncentrationer. NNR 2023 nævner mælk, lever, korn, æggeblomme og visse grøntsager. Tallene nedenfor er portionstal fra det amerikanske National Institutes of Health, som bygger på USDA-data – der findes ikke tilsvarende offentliggjorte danske portionstal.
| Fødevare | Portion | Biotin |
|---|---|---|
| Okselever, tilberedt | 85 g | 30,8 µg |
| Æg, helt, tilberedt | 1 stk. | 10,0 µg |
| Laks, på dåse | 85 g | 5,0 µg |
| Solsikkekerner, ristede | ca. 35 g | 2,6 µg |
| Sød kartoffel, tilberedt | ca. 60 g | 2,4 µg |
| Mandler, ristede | ca. 35 g | 1,5 µg |
| Mælk, 2 % | 2,4 dl | 0,3 µg |
Lever ligger i en klasse for sig. Derefter er æg den tætteste almindelige kilde. Nødder, fuldkorn, mejeriprodukter og sojabønner bidrager mindre, men indgår til gengæld i kosten hver dag hos de fleste. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.
Rå æggehvide og avidin
Æg er en detalje værd. Æggehvide indeholder proteinet avidin, som binder biotin usædvanligt fast. Bindingen er en af de stærkeste ikke-kovalente bindinger man kender i biologien, og avidin i rå tilstand modstår fordøjelse. Konsekvensen er konkret: biotin bundet til rå avidin optages ikke fra mave-tarm-kanalen.
Varme løser det. Når æggehviden tilberedes, denatureres avidin og kan nedbrydes som ethvert andet protein. Biotinet sidder i øvrigt i blommen, avidin i hviden. Praktisk betydning har det derfor kun for den der rutinemæssigt spiser rå æggehvide i mængde. Et stegt eller kogt æg er ikke et problem.
Tarmbakterier – og hvad man faktisk ved
Det er korrekt, at hovedparten af de bakterier der normalt koloniserer tynd- og tyktarmen selv danner biotin. Det bliver ofte gengivet som om sagen dermed er afgjort.
Det er den ikke. Om det biotin frigives og optages af mennesker i mængder der betyder noget, er fortsat ukendt. Det er den ærlige status.
Biotin og laboratorieanalyser
Mange af de immunanalyser, laboratorierne bruger, bygger på bindingen mellem biotin og proteinet streptavidin. Det er selve målemetoden. Tages der samtidig biotin i store mængder, kan det blande sig i analysen og give et forkert svar – uden at prøven i øvrigt fejler noget.
Lægemiddelstyrelsen har i 2022 udsendt information om netop dette i forbindelse med levothyroxinholdige lægemidler: thyroidea-immunoassays baseret på biotin/streptavidin-interaktion kan interfereres af biotintilskud, og risikoen for interferens stiger med stigende biotindosis. Styrelsen skriver til lægerne, at de altid skal spørge patienten om vedkommende bruger biotin, før de bestiller en thyroideafunktionstest, og orientere laboratoriet, så en alternativ metode eventuelt kan bruges. Til patienterne peger den på, at nogle kosttilskud – multivitaminer eller tilskud til hår, hud og negle – kan indeholde biotin.
Det samme gælder andre analyser der bruger teknikken, blandt andet troponin. Det amerikanske NIH beskriver et tilfælde hvor et falsk lavt troponinsvar hos en patient med højt indtag af biotintilskud fik dødelig udgang.
Handlingen er enkel og koster ingenting: fortæl laboratoriet eller din læge, at du tager biotin, før der tages blodprøver. Det er ikke en advarsel mod biotin. Det er en oplysning om en måleteknik.
Former og doser i kosttilskud
Biotin i kosttilskud er normalt d-biotin, den form der også findes i fødevarer. Mængderne varierer voldsomt. Almindelige multivitaminer ligger typisk nær referenceværdien på 50 µg. Samtidig markedsføres der på det danske marked enkeltstoftilskud med 5.000 µg og 10.000 µg pr. tablet – 100 og 200 gange referenceværdien. Det er et markedsfaktum, ikke en anbefaling: der er hverken fastsat en øvre grænse for biotin eller et behov ud over de 40 µg. Overskrid aldrig den anbefalede daglige dosis på det produkt du bruger, og læs afsnittet om blodprøver ovenfor.
Kort opsummeret
Vandopløseligt B-vitamin, også kaldet B7 eller vitamin H. EFSA og NNR opererer med et tilstrækkeligt indtag på 40 µg om dagen, ikke en egentlig anbefaling. Lever og æg er de tætteste kilder. Avidin i rå æggehvide binder biotin, men varme ophæver det. Tarmbakterier danner biotin, men betydningen er ukendt. Og tager du biotin i store mængder, så sig det, når du får taget blodprøver.
Biotin indgår i Formula M.