Testosteron: hvad tallet i blodprøven faktisk siger

Testosteron er et steroidhormon. Hos mænd dannes over 95 procent af det i testiklerne, resten i binyrerne. Det måles med en blodprøve, prøven bør tages fastende om morgenen, og et enkelt svar fortolkes ikke alene. Det er kernen. Resten af artiklen forklarer hvorfor det hænger sådan sammen, og hvad tallene på et prøvesvar egentlig betyder.
Hvad hormonet er, og hvor det kommer fra
Testosteron er det primære androgen. Hos mænd produceres over 95 % i testiklernes Leydig-celler, og resten i binyrerne, hvor det syntetiseres i zona reticularis under styring af hypofysehormonet ACTH. Hos kvinder dannes det i æggestokkene og binyrerne samt ved omdannelse af androstendion i lever og muskler.
Produktionen styres oppefra. Signaler fra hypothalamus, som ligger på undersiden af hjernen, går videre til hypofysen, der styrer mange af kroppens hormoner. Via de overordnede hormoner sættes produktionen i gang ud fra androstendion, som stammer fra kolesterol. Det er altså ikke en kirtel, der arbejder for sig selv — det er en kæde med flere led, og et prøvesvar siger i sig selv ikke hvilket led der aflæses.
Det meste af hormonet er bundet
Cirka 2 % af det testosteron, der cirkulerer i blodet, er frit. Omkring 30 % er bundet til albumin, og resten er bundet til seksualhormonbindende globulin, SHBG — et transportprotein, der dannes i leveren og er med til at regulere mængden af frit, biologisk aktivt hormon. Den biologiske aktivitet knytter sig til den frie fraktion.
Det har en praktisk konsekvens. Stiger SHBG, falder den biologisk aktive andel; falder SHBG, stiger den. SHBG påvirkes blandt andet af kropsvægt. Derfor kan totalt testosteron og frit testosteron godt pege i hver sin retning hos den samme person, og derfor kan en totalværdi ikke læses som et facit i sig selv. Frit testosteron kan bestemmes direkte eller beregnes indirekte ud fra SHBG.
Hvordan det måles
Testosteron svinger kraftigt over døgnet. Lægehåndbogen på sundhed.dk skriver, at prøven bør tages om morgenen pga. stor døgnvariation. Niveauet er højest om morgenen, og hos mænd falder koncentrationen 30–50 % frem mod sen eftermiddag. Hos kvinder er faldet omkring 20 %.
Det er den mest brugbare oplysning i hele emnet. En prøve taget sidst på eftermiddagen kan ligge markant lavere end en prøve fra den samme mand samme dag klokken otte, uden at der er sket noget som helst imellem de to målinger. Sammenligner man to prøvesvar taget på forskellige tidspunkter af døgnet, sammenligner man i praksis ikke det samme.
Koncentrationen påvirkes desuden af fødeindtag. Lægehåndbogen anbefaler derfor, at måling foretages fastende om morgenen.
Og én måling er sjældent nok. Vejledningen anbefaler ved unormale prøver at gentage prøven med minimum 3–6 ugers interval. Et enkelt tal er et øjebliksbillede af en størrelse, der bevæger sig — ikke en fastslået værdi.
Hvad referenceintervallerne betyder
Referenceintervallerne for total testosteron er aldersopdelte. Lægehåndbogen angiver følgende for mænd, målt i nanomol pr. liter:
| Alder | Referenceinterval (nmol/L) |
|---|---|
| 20–30 år | 11–34 |
| 30–40 år | 10–33 |
| 40–50 år | 9,7–32 |
| 50–60 år | 9,3–32 |
| 60–70 år | 8,9–31 |
| 70–80 år | 8,6–31 |
| over 80 år | 8,4–31 |
Et referenceinterval er ikke en karakterskala. Det beskriver, hvor hovedparten af en rask referencebefolkning ligger, og det siger ikke i sig selv noget om den enkelte. Intervallerne er brede: for mænd i fyrrerne spænder de fra 9,7 til 32 nmol/L, altså en faktor tre fra bund til top. To mænd kan begge ligge inden for intervallet og alligevel have vidt forskellige værdier.
Et tal fortolkes derfor ikke isoleret. Niveauet skal ifølge Lægehåndbogen altid vurderes i forhold til SHBG med henblik på at bestemme det frie testosteron, og det aflæses sammen med hypofysehormonet LH. Lægehåndbogen angiver som eksempel, at en totalværdi over 12 nmol/l sammen med et normalt LH gør yderligere udredning unødvendig. Det er den slags sammenstilling, der giver et prøvesvar mening — ikke tallet alene.
Hvad der kan flytte et måleresultat
Flere forhold hører til målemetodikken og skal kendes, før et svar tolkes:
- Tidspunkt på døgnet. Det største enkeltforhold: 30–50 % forskel hos mænd fra morgen til sen eftermiddag.
- Fødeindtag. Derfor anbefales fastende prøve.
- Akut sygdom. Lægehåndbogen anbefaler, at udredning ikke foretages under pågående akut sygdom, under restituering efter sygdom eller ved opblussen i kendt kronisk sygdom.
- SHBG. Et abnormt lavt totalt testosteron kan skyldes forhøjet SHBG, og SHBG påvirkes blandt andet af kropsvægt.
- Lægemidler. Blandt andet cimetidin, antiepileptika, østrogener og clomifen kan øge målingen; cyproteron og enkelte andre kan sænke den.
- Analysemetoden. Immunologiske metoder kan medbestemme dihydrotestosteron, så resultatet ikke er helt rent.
Det er værd at forstå som netop måleforhold. De handler om, hvornår og hvordan prøven tages, og hvordan svaret skal læses — ikke om noget, man selv kan justere på.
Zink som næringsstof
Zink er et essentielt sporstof for mennesker, hvor det indgår som komponent i mange enzymer og proteiner. Gode kilder i kosten er rødt kød, fuldkornshvede og andre kornprodukter samt ost. EFSA har fastsat et øvre tolerabelt dagligt indtag på 25 mg for voksne.
Der findes i EU's register over sundhedsanprisninger én godkendt formulering, der forbinder et næringsstof med dette hormon. Den lyder:
Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet.
Anprisningen gælder næringsstoffet zink. Den gælder ikke et produkt, ikke en urt og ikke en blanding.
Ordlyden er værd at læse langsomt, for den er præcis, og forskellen på hvad den siger og hvad den ofte bruges til at antyde, er stor. Der står vedligeholde, og der står normalt. Det er hele rækkevidden.
Der står altså ikke, at zink øger, booster eller optimerer noget. Der står ikke, at zink flytter et tal fra ét sted til et andet, og der findes ingen godkendt anprisning i EU, der siger det — hverken for zink eller for noget andet stof. Alt hvad der markedsføres med den slags ord på dette område, er formuleringer, nogen selv har fundet på. Vi holder os til den godkendte, fordi den er den eneste, der er dokumenteret.
Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Vil du læse mere om zink som næringsstof, mængder og kilder, er der en gennemgang her: zink.
Hvornår skal du tale med din læge?
Har du symptomer, der varer ved, hører de hjemme hos din læge. De skal udredes af en læge og ikke behandles med kosttilskud. Kosttilskud er fødevarer, ikke lægemidler, og de er hverken beregnet til eller egnede til at afklare et helbredsproblem.
Det samme gælder et prøvesvar, du ikke forstår. En testosteronmåling bestilles, tages og fortolkes af en læge, netop fordi tallet skal ses sammen med SHBG, LH, prøvetidspunkt og den øvrige undersøgelse. Får du et svar, der undrer dig, så bed om at få det forklaret, og spørg hvornår på dagen prøven blev taget.
Kort opsummering
- Testosteron dannes hos mænd overvejende i testiklerne og styres af signaler fra hypothalamus og hypofysen.
- Kun cirka 2 % cirkulerer frit; resten er bundet til albumin og SHBG, og den biologiske aktivitet knytter sig til den frie del.
- Niveauet er højest om morgenen og falder 30–50 % hos mænd frem mod sen eftermiddag. Prøven bør derfor tages fastende om morgenen.
- Ved unormale prøver anbefales gentagelse med minimum 3–6 ugers interval.
- Referenceintervallerne er brede og aldersopdelte, og et tal fortolkes ikke isoleret, men sammen med SHBG og LH.
- Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet. Det er den eneste godkendte anprisning på området.
Zink indgår i Formula M.