Rejsningsproblemer: hvad de fortæller om dit kredsløb

Rejsningsproblemer hos en mand i 40'erne er oftest ikke et sexologisk problem. Det er et kredsløbsproblem. Den hyppigste årsag er nedsat blodtilførsel på grund af åreforkalkning, og Lægehåndbogen på sundhed.dk skriver at erektil dysfunktion kan være det første tegn på alvorlig arteriosklerotisk sygdom — typisk nogle år inden der kommer symptomer fra for eksempel kranspulsårerne. Det er derfor vedvarende rejsningsproblemer er værd at tage op med lægen forholdsvis hurtigt: ikke fordi selve problemet er farligt, men fordi det kan være det tidligste synlige udslag af noget der også foregår andre steder i kredsløbet. Resten af artiklen gennemgår hvor almindeligt det er, hvad der ligger bag, hvad du selv kan gøre, og hvornår du bør tage det op.

Hvor almindeligt det er

Patienthåndbogen på sundhed.dk angiver følgende forekomst:

Gruppe	Andel med rejsningsproblemer
40-årige	5 procent
50-årige	10 procent
Mænd over 65 år	20-25 procent
Mænd med diabetes	30-50 procent

Kilderne er ikke enige om størrelsesordenen, og forskellen skyldes hvad man tæller med. Medicin.dk skriver at omkring 20 procent af alle danske mænd i 40-års-alderen har periodisk eller permanent rejsningsbesvær, og at 50-60 procent har det i 70-års-alderen. En norsk undersøgelse blandt mænd over 40 år, som Lægehåndbogen refererer, fandt 20 procent med moderat og 13 procent med komplet rejsningssvigt. Tallene i tabellen dækker det vedvarende problem; de høje tal dækker også dem der oplever det lejlighedsvis.

Uanset hvilket sæt tal man bruger, er billedet det samme: forekomsten stiger jævnt med alderen, og enkeltstående episoder er så udbredte at de ikke i sig selv siger noget. Det er varigheden og udviklingen der er informationen.

Årsagerne

Lægehåndbogen og Patienthåndbogen inddeler årsagerne sådan her. De fleste mænd har mere end én.

• Kredsløbet. Åreforkalkning i de arterier der forsyner penis er den hyppigste enkeltårsag. Blodtilførslen bliver utilstrækkelig, og rejsningen kan ikke opretholdes.
• Diabetes og neurologisk sygdom. Begge dele påvirker nervefunktionen. Hos mænd med diabetes ligger forekomsten som nævnt på 30-50 procent.
• Medicin. Blodtryksmedicin — særligt betablokkere og thiazider — samt antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika og medicin mod forstørret blærehalskirtel står på listen. Medicin.dk noterer at problemet af og til kan løses ved at skifte til noget andet. Det er en beslutning der hører til hos den læge der har ordineret medicinen. Stop aldrig selv.
• Rygning, alkohol og overvægt. Alle tre øger risikoen. De er samtidig de faktorer der lader sig ændre.
• Hormonelle forhold. Lavt testosteronniveau kan være en del af billedet, og indgår derfor i lægens blodprøver.
• Psykiske faktorer. Præstationsangst, stress, depression og problemer i forholdet. De er reelle årsager, men de er sjældnere den eneste årsag hos mænd over 40, og de udelukker ikke at der samtidig er noget fysisk.

Hvad det siger om resten af kredsløbet

Åreforkalkning er ikke en lokal sygdom. Hjerteforeningen beskriver det som aflejring af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet i pulsårerne — en proces der udvikler sig langsomt over mange år, og hvor symptomerne afhænger af hvilke kar der bliver ramt først. Risikofaktorerne er de samme uanset hvor i kroppen det sker: rygning, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt, fysisk inaktivitet, arvelighed og alder.

Det centrale er tidsforskellen. Lægehåndbogen skriver at erektil dysfunktion kan være det første tegn på alvorlig arteriosklerotisk sygdom, typisk nogle år inden symptomer på for eksempel koronarsygdom. Patienthåndbogen formulerer det samme kortere: problemer med rejsningen kan være det første tegn på en sygdom som åreforkalkning eller forhøjet blodtryk.

Konsekvensen er praktisk. En mand på 45 med vedvarende rejsningsproblemer har en oplysning om sit kredsløb som han ellers først ville have fået år senere, og på et tidspunkt hvor risikofaktorerne stadig kan påvirkes. Det er derfor lægen ved den slags henvendelser måler blodtryk, føler efter perifere pulse, lytter på hjertet og tager blodprøver: HbA1c hos alle, og lipider — altså kolesteroltallene — samt eventuelt testosteron og stofskiftetal efter indikation.

Hvad du selv kan gøre

Livsstilsfaktorerne overlapper med dem der har betydning for kredsløbet i øvrigt, og de virker begge veje.

• Rygestop. Rygning står på listen over risikofaktorer for åreforkalkning hos Hjerteforeningen, og som selvstændig risikofaktor for rejsningsproblemer hos sundhed.dk. Det er den enkeltændring med størst effekt på kredsløbet.
• Fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 18 og 64 år at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag ved moderat intensitet — så man bliver let forpustet, men stadig kan tale — og at lave muskelstyrkende aktiviteter mindst to gange om ugen.
• Alkohol. Sundhedsstyrelsens grænser for voksne er højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Højt alkoholforbrug står eksplicit på sundhed.dk's liste over årsager.
• Vægt. Lægehåndbogen angiver at vægttab har vist effekt hos omkring 30 procent af overvægtige mænd med rejsningsproblemer.
• Søvn og stress. Patienthåndbogen nævner søvn, stressreduktion og samtale med partneren blandt de ting man selv kan gøre.

Ingen af delene erstatter en undersøgelse. Hvis årsagen er begyndende åreforkalkning eller uopdaget diabetes, er det den underliggende tilstand der skal findes, og det kræver blodprøver.

Hvornår skal du tale med din læge?

Svaret her er tidligere end ved de fleste andre gener. Patienthåndbogen sætter grænsen ved: hvis du får problemer med rejsningen, efter at den tidligere har fungeret normalt. Der er altså ingen ventetid indbygget i rådet.

Kontakt lægen hvis:

• problemet er nyt og har stået på i uger til måneder, hvor rejsningen tidligere fungerede
• det er kommet gradvist snarere end pludseligt — det peger oftere mod en fysisk årsag
• du samtidig har diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller familiær disposition til hjerte-kar-sygdom
• det er begyndt i tidsmæssig sammenhæng med at du er startet på ny medicin
• du ryger, har et højt alkoholforbrug eller er overvægtig, og ikke har fået målt blodtryk, kolesterol og blodsukker inden for de seneste år

To ting er værd at vide inden samtalen. Den ene er at lægen ikke forventer at du selv har en forklaring — det er en almindelig henvendelsesårsag hos praktiserende læger, og udredningen er standardiseret. Den anden er at der findes effektiv behandling, som lægen står for, og at valget af behandling afhænger af hvad udredningen viser. Det er en yderligere grund til at tage det op frem for at lade det ligge.

Kort fortalt

Rejsningsproblemer bliver hyppigere med alderen: 5 procent ved 40 år, 10 procent ved 50 år og 20-25 procent efter 65 år, med højere tal hvis man også tæller de lejlighedsvise episoder med. Den hyppigste årsag hos mænd over 40 er kredsløbet, og sundhed.dk beskriver tilstanden som noget der kan være det første tegn på åreforkalkning eller forhøjet blodtryk, typisk år før der kommer symptomer fra hjertet. Rygning, alkohol, overvægt, diabetes og en række almindelige lægemidler indgår i billedet. Det gør vedvarende rejsningsproblemer til en anledning til at få målt blodtryk, kolesterol og blodsukker — og til at tage det op med lægen tidligt frem for sent.