Søvnapnø og snorken hos mænd: sådan kender du forskellen
Søvnapnø er gentagne pauser i vejrtrækningen, mens du sover. En pause regnes som en apnø, når den øvre luftvej er spærret i 10 sekunder eller længere. Lungeforeningen beskriver, at pauserne kan vare 30 sekunder og op til 2-3 minutter. Hver gang det sker, vækkes hjernen kortvarigt — ifølge Lungeforeningen uden at du selv mærker det — og søvnen bliver aldrig sammenhængende. Det er forskellen på snorken og søvnapnø: snorken er lyd, søvnapnø er afbrudt vejrtrækning og dermed afbrudt søvn.
Snorken er lyd. Søvnapnø er pauser
Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver almindelig snorken som en vibrerende lyd ved indånding under søvn — uden pauser i vejrtrækningen. Cirka 40-50 % af voksne mænd snorker regelmæssigt, mod 20-30 % af kvinder. Årsagen er, at muskelspændingen i de øvre luftveje falder under søvn, så luftvejen bliver snævrere. Alkohol og beroligende medicin svækker den yderligere, og det samme gør overvægt, rygning, rygleje og stigende alder.
Ved søvnapnø falder luftvejen helt eller delvist sammen. Fagligt skelnes mellem apnø, altså et vejrtrækningsstop på mindst 10 sekunder, og hypopnø, en reduktion af vejrtrækningen i mindst 10 sekunder, som fører til et fald i iltmætningen på 3 % eller mere. Antallet af apnøer og hypopnøer pr. time søvn kaldes AHI, og det er det tal, en søvnundersøgelse ender med:
| AHI (antal pr. time) | Vurdering |
|---|---|
| Under 5 | Ingen søvnapnø |
| 5-14 | Mild |
| 15-29 | Moderat |
| Over 30 | Svær |
Hvor almindeligt det er, og hvem der rammes
Sundhed.dk angiver, at obstruktiv søvnapnø ses hos 10-20 % af mænd og 5-9 % af kvinder i alderen 30-60 år. Tælles kun de tilfælde med, hvor tilstanden også giver symptomer om dagen — søvnapnøsyndrom — er tallene 4 % af mændene og 2 % af kvinderne. Dansk Lungemedicinsk Selskab skriver, at den eksakte forekomst er ukendt, men estimeres til 5-10 % af den voksne befolkning i Europa.
Sundhed.dk nævner som risikofaktorer overvægt, alkohol og beroligende medicin, snævre forhold i svælget og kæben, forstørrede mandler samt øget alder og mandligt køn. I det spørgeskema, lungemedicinerne screener med, indgår halsomfang over 40 cm, BMI over 35, alder over 50 år og mandligt køn som selvstændige punkter. Tre af de fire flytter sig med årene, og det er grunden til, at emnet fylder mest hos mænd fra 40 og opefter.
Tegnene — og dem du ikke selv opdager
De tydeligste tegn foregår, mens du sover. Sundhed.dk formulerer det direkte: partneren bemærker ofte både nattesymptomerne og forandringerne om dagen, mens den, det handler om, kan overse eller afvise dem.
Om natten nævner sundhed.dk og Lungeforeningen: uregelmæssig, høj snorken med pauser, opvågninger med kvælningsfornemmelse, åndenød eller hjertebanken, urolig søvn, nattesved og hyppige toiletbesøg. Om dagen: at man ikke er udhvilet om morgenen, morgenhovedpine, træthed og søvnanfald — særligt i monotone situationer som bilkørsel — nedsat koncentration, hukommelsesproblemer og irritabilitet.
Kombinationen, der skiller sig ud, er dagtræthed trods rigelig tid i sengen. Otte timer under dynen og alligevel en eftermiddag, hvor du falder i staver ved skærmen, er ikke et spørgsmål om viljestyrke.
Hvorfor det betyder noget
Sundhed.dk angiver, at patienter med søvnapnø har øget risiko for forhøjet blodtryk, åreforkalkningsbetinget hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, blodprop eller blødning i hjernen samt ulykkestilfælde. I Patienthåndbogen står det som, at risikoen på langt sigt øges for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde, og at ubehandlede patienter kan få søvnanfald under kørsel.
Trafikdelen er den mest konkrete. Dansk Lungemedicinsk Selskab måler søvnighed i dagtimerne med Epworth-skalaen og skriver, at der ved en score over 15 er tale om udtalt dagtræthed, hvor kørselsforbud kraftigt bør overvejes. Reglerne blev ændret i 2017: har man søvnapnø uden udtalt dagtræthed, kan kørekort udstedes og fornys til alle kategorier uden særlige vilkår. Ved søvnapnøsyndrom kan man få og beholde kørekort med en tidsbegrænsning, hvis en lægeerklæring dokumenterer tilstrækkelig kontrol over lidelsen, passende behandling og at man vurderes at kunne køre sikkert.
Sundhed.dk beskriver til gengæld prognosen som god ved behandling og angiver, at CPAP giver forbedret livskvalitet og 2-3 års livsforlængelse.
Hvordan det bliver undersøgt og behandlet
Udredningen begynder hos egen læge, som kan henvise. Selve undersøgelsen er en kardiorespiratorisk monitorering: et apparat, du sover med derhjemme, som registrerer luftskifte gennem næsen, vejrtrækningsbevægelser, iltmætning og sovestilling. Ud af det kommer AHI-tallet. I mere komplicerede tilfælde bruges polysomnografi, hvor også hjernebølger og øjenbevægelser måles.
Sundhed.dk og Dansk Lungemedicinsk Selskab nævner overtryksbehandling — CPAP eller auto-justerende udstyr, hvor en maske holder luftvejen åben med et let overtryk — som standardbehandlingen. Ved let til moderat søvnapnø kan en tandskinne, der holder underkæben fremad, komme på tale, og ved apnøer overvejende i rygleje findes positionstrænere. Vægtreduktion indgår, og sundhed.dk bemærker, at det typisk lykkes bedre, når overtryksbehandlingen er sat i gang.
Den almindelige søvn ved siden af
Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 26 og 64 år 7-9 timers søvn i døgnet med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter. For de 18-25-årige er tallet det samme, og fra 65 år er det 7-8 timer. Styrelsen understreger samtidig, at behovet er individuelt: den mængde søvn, der er nødvendig for optimal fysisk og mental funktion i dagtimerne, varierer fra person til person.
En nat er bygget op af cyklusser på cirka 90 minutter, som gentages fem til seks gange. Dyb søvn udgør omkring 20-25 % af nattesøvnen og ligger tungest i første halvdel; drømmesøvnen fylder omtrent lige så meget og tiltager mod morgenen. Døgnrytmen styres af et indre ur, der får sine signaler fra lyset gennem øjnene. Efter 40-50-årsalderen kommer der ifølge Lægehåndbogen tendens til opvågninger mellem søvncyklusserne, og efter 50 år bliver søvnen lidt mere sårbar og lettere at forstyrre. Det er en normal aldersændring, ikke en sygdom.
Det, sundhed.dk peger på som forstyrrende, er til at gøre noget ved: uregelmæssige sengetider, kaffe og andre koffeinholdige drikke fra om eftermiddagen, nikotin tæt på sengetid, hård motion de sidste 2-3 vågne timer og blåt lys fra skærme om aftenen.
Alkohol fortjener sit eget afsnit, fordi aftenglasset er en udbredt rutine. Hjerteforeningen skriver: Alkohol kan typisk gøre det lettere at falde i søvn, men søvnen bliver kortere og mere urolig, så længe der er alkohol i kroppen. Lægehåndbogens råd lyder: brug ikke alkohol til at falde i søvn på. Dertil kommer mekanismen fra afsnittet om snorken: alkohol svækker muskelspændingen i de øvre luftveje, og både sundhed.dk, Lungeforeningen og lungemedicinerne har alkohol på listen over det, der øger risikoen for snorken og søvnapnø.
Når det ikke er søvnapnø
Afbrudt søvn har andre årsager. Restless legs syndrom er en af dem: et behov for at bevæge benene, ofte med en ubehagelig fornemmelse, som starter eller forværres i hvile, mildnes ved bevægelse og bliver værre om aftenen og natten — typisk 15-30 minutter efter, man har lagt sig. Lægehåndbogen anfører en forekomst på 5-15 % i Europa og USA, med omtrent to kvinder pr. mand — den modsatte kønsfordeling af søvnapnø.
Hvornår skal du tale med din læge?
Svaret er usædvanlig klart her:
- Hvis nogen har observeret, at du holder pauser i vejrtrækningen, mens du sover. Det er det stærkeste enkelttegn, og det er per definition noget, du ikke selv kan konstatere.
- Hvis du er træt om dagen trods rigelig tid i sengen — særligt hvis det påvirker din kørsel, eller du er faldet i staver bag rattet.
- Hvis du vågner med kvælningsfornemmelse, åndenød eller hjertebanken.
- Hvis du har morgenhovedpine, står op uden at være udhvilet gennem længere tid, eller er begyndt at skulle på toilettet flere gange om natten.
- Hvis søvnbesværet har varet ved i uger og påvirker din hverdag — også når intet af ovenstående passer.
Egen læge er indgangen. Spørg gerne partneren først — det er ofte den eneste tilgængelige kilde til, hvad der faktisk sker om natten.
Kort fortalt
- Søvnapnø er gentagne vejrtrækningspauser på mindst 10 sekunder. Snorken uden pauser er noget andet.
- Sundhed.dk angiver 10-20 % af mænd og 5-9 % af kvinder i alderen 30-60 år; med symptomer om dagen 4 % af mænd og 2 % af kvinder.
- Overvægt, alder over 50, mandligt køn og halsomfang over 40 cm indgår i screeningen.
- Partneren opdager det typisk først. Dagtræthed trods otte timer i sengen, morgenhovedpine og natlige toiletbesøg er de tegn, du selv mærker.
- Ubehandlet er tilstanden forbundet med forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, slagtilfælde og ulykker.
- Udredning sker med en søvnundersøgelse derhjemme, der giver et AHI-tal. Behandlingen er typisk CPAP, i lettere tilfælde tandskinne eller positionstræner, ofte kombineret med vægttab.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-9 timers søvn for voksne 26-64 år med regelmæssige tider.
- Observerede vejrtrækningspauser eller dagtræthed, der påvirker kørslen, hører til hos lægen.