Stress symptomer: de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn

Stress viser sig sjældent som en følelse af at være stresset. Det viser sig som en række konkrete tegn, og Arbejdstilsynet inddeler dem i tre grupper: fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Listerne herunder er myndighedens egen inddeling. To ting er vigtigere end selve listen. Det ene er, at det enkelte tegn ikke siger ret meget — Arbejdstilsynet fremhæver, at symptomerne især er værd at tage alvorligt, hvis flere af dem optræder samtidig. Det andet er varigheden. Kortvarig stress er en normal og hensigtsmæssig reaktion. Det er først, når belastningen ikke aftager, og kroppen ikke får lov at restituere, at der er et problem.

Tegnene, som Arbejdstilsynet inddeler dem

Fysiske tegn

• Hjertebanken og højere blodtryk
• Hovedpine
• Mavesmerter
• Øget svedproduktion
• Åndenød og svimmelhed
• Nedsat appetit

Psykiske tegn

• At blive nervøs, rastløs og irritabel
• At blive sårbar over for kritik
• Svært ved at koncentrere sig
• Svært ved at huske

Adfærdsmæssige tegn

• At blive mere ubeslutsom
• At blive mere aggressiv
• At trække sig fra andre
• Søvnproblemer
• Mere fravær
• Øget forbrug af kaffe, nikotinprodukter og alkohol

Lægehåndbogen på sundhed.dk bruger den samme tredeling og beskriver stress som en reaktion på belastning bestående af fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, når kravene overstiger de ressourcer, man har til rådighed. De symptomer, Lægehåndbogen fremhæver klinisk, er nedtrykthed, angst og bekymring, irritabilitet, uoverskuelighed, påvirket søvnkvalitet og træthed, nedsat selvværd samt påvirket kognition.

Akut stress er ikke problemet. Varigheden er

Det er den skelnen, der bliver væk i det meste af det, der skrives om stress. Arbejdstilsynet beskriver stress som «en tilstand af anspændthed og ulyst» og skriver samtidig, at kortvarig stress kan være hensigtsmæssig, når man skal håndtere en udfordring.

Sundhedsstyrelsen formulerer det sådan: «Kortvarig stress opstår typisk akut i pressede situationer og gør os i stand til at handle. Når stressbelastningen aftager vender kroppen tilbage til udgangspunktet.» Og videre: «Langvarig stress opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke aftager eller forsvinder, hvilket fratager kroppen muligheden for at restituere.»

Sundhedsstyrelsen slår også fast, at stress «i sig selv ikke er en sygdom, men belastningsreaktion, der udgør en risikofaktor for en række sygdomme», og at langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som for eksempel hjerte- og karlidelser samt depression. Lægehåndbogen skriver, at grænsen mellem en normal psykisk reaktion på ændrede livs- og arbejdsvilkår og noget mere beror primært på symptomernes varighed — opgjort i uger og måneder.

Praktisk betyder det: en presset uge med hjertebanken og dårlig søvn er ikke et tegn på noget galt. Fire måneder med de samme tegn er.

Hvad der faktisk sker i kroppen

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk frigøres katekolaminer, blandt andet adrenalin, sammen med andre stresshormoner, og de påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skelettets muskulatur og immunsystemet. Samtidig gælder, at «stresshormonet kortisol bliver udskilt fra binyrerne og regulerer en lang række processer i kroppen».

Det er forklaringen på, at de fysiske tegn er fysiske. Hjertebanken og et højere blodtryk under pres er ikke indbildning, det er den samme reaktion, der gør en i stand til at handle hurtigt.

Problemet opstår, når reaktionen ikke slukkes igen. Patienthåndbogen skriver, at «langvarig eller gentagen aktivering af kortisol kan påvirke kontrollen af andre fysiologiske systemer», og at det øger risikoen for fysiske og psykiske forstyrrelser. Stress påvirker også reguleringen af immunologiske processer og inflammation. Mere mystik er der ikke i det.

Hvorfor det ofte bliver opdaget sent

Arbejdstilsynet noterer, at den nærmeste omgangskreds ofte opdager problemet, før den stressede person selv gør det. Det hænger sammen med, at tegnene hver for sig ligner noget andet. Hovedpine, dårlig søvn, mavesmerter og en kortere lunte end normalt lader sig let forklare med travlhed, alder eller en dårlig periode. Der findes ikke en blodprøve, der afgør sagen. Derfor er det mønsteret over tid — flere tegn samtidig, gennem uger — der er signalet, ikke det enkelte symptom.

Tallene

Sundhedsstyrelsen opgør andelen af voksne danskere med et højt stressniveau ud fra Den Nationale Sundhedsprofil. Den var 21 procent i 2013, 25 procent i 2017 og 29 procent i 2021. I 2021 var tallet 25 procent blandt mænd og 34 procent blandt kvinder. Blandt personer i beskæftigelse var det 23 procent, blandt arbejdsløse 47 procent.

I Arbejdstilsynets nationale overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere fra 2023 svarede 18 procent, at de hele tiden eller ofte havde følt sig stressede inden for de seneste to uger.

Hvad en stress test kan — og ikke kan

Der findes anerkendte spørgeskemaer. Det, Den Nationale Sundhedsprofil bruger, er Cohens Perceived Stress Scale, en valideret skala med ti spørgsmål om oplevet stress inden for de seneste fire uger. Skalaen går fra 0 til 40, og i sundhedsprofilen er grænsen for «højt stressniveau» sat ved 18 eller derover, svarende til de 20 procent, der scorer højest.

Det er værd at vide, hvad den slags skala er lavet til. Den måler oplevet stress og bruges til at beskrive, hvor mange i en befolkning der ligger højt. Den er ikke en diagnose. Den siger ikke, hvad årsagen er, om der er noget andet på spil, eller hvad der skal gøres. En høj score er et argument for at tale med nogen — ikke et svar. Og en lav score udelukker ingenting, hvis du har haft flere af tegnene i månedsvis.

Hvad du selv kan gøre

Intet af det herunder er behandling. Det er almindelig adfærd, og de to første punkter er myndighedernes egne anbefalinger til voksne, ikke stressråd.

• Søvn. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne på 18–64 år at sove 7–9 timer i døgnet. Søvnproblemer står på Arbejdstilsynets liste over adfærdsmæssige tegn, så det går ofte begge veje.
• Bevægelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne 18–64 år at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag ved moderat intensitet med periodevis høj intensitet, at lave muskelstyrkende aktiviteter mindst to gange om ugen, og at begrænse den tid, man sidder stille.
• Restitution. Arbejdstilsynet knytter hele forskellen mellem kortvarig og langvarig stress til, om der er mulighed for at bearbejde belastningen og restituere. Pauser i løbet af dagen og perioder uden krav er ikke luksus i den sammenhæng — det er den mekanisme, der afgør, om reaktionen slukkes igen.
• At sige nej. Mængden af krav er den ene halvdel af regnestykket. Den er også den halvdel, der er lettest at ændre på kort sigt.
• Andre mennesker. Isolation står på listen over adfærdsmæssige tegn, og omgangskredsen er ofte den, der ser det først. Det er en grund til ikke at trække sig.

Hvornår skal du tale med din læge?

Tal med din læge, hvis du har haft flere af tegnene samtidig gennem uger eller måneder. Det gælder især:

• Udmattelse, der ikke går væk med hvile
• Søvnløshed, der varer ved
• Nedtrykthed
• Angst og vedvarende bekymring
• Fysiske symptomer som hjertebanken, brystsmerter, åndenød eller vedvarende mavesmerter

Det sidste punkt er vigtigt: fysiske symptomer skal vurderes af en læge og ikke på forhånd afskrives som stress. Og de fire første er tilstande, der skal ses af en læge — ikke noget, man håndterer med kosttilskud. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Lægehåndbogen peger på, at tidlig afklaring af forholdene på arbejdspladsen er relevant, og at kognitiv adfærdsterapi og støtte til problemløsning har vist positiv effekt. Det er den vej, det går.

Kort opsummering

• Stress viser sig som fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn. Det enkelte tegn betyder lidt; flere tegn samtidig betyder noget.
• Akut stress er en normal reaktion, der forsvinder igen, når presset gør. Det er varigheden, der afgør, om det er et problem.
• Adrenalin og kortisol forklarer de kropslige tegn. Langvarig aktivering øger risikoen for fysiske og psykiske forstyrrelser.
• 29 procent af voksne danskere havde et højt stressniveau i 2021, 25 procent blandt mænd.
• En stress test på nettet måler oplevet stress. Den stiller ikke en diagnose.
• Uger eller måneder med udmattelse, søvnløshed, nedtrykthed eller angst hører hjemme hos lægen.