VÆLG DIN PLAN

Se alle produktdetaljer →
← Alle artikler
Artikler

Kolesteroltal: hvad de fire tal på blodprøven betyder

Kolesteroltal: hvad de fire tal på blodprøven betyder

Der står typisk fire tal på svarblanketten: total kolesterol, LDL, HDL og triglycerid. Bogstavet P foran navnet betyder plasma — altså at analysen er lavet på blodvæsken, hvor cellerne er filtreret fra. «Kolesterol;P» er dit totale kolesterol, «Kolesterol LDL;P» og «Kolesterol HDL;P» er de to fraktioner, og «Triglycerid;P» er blodets indhold af fedtstoffer. Alle fire måles i millimol pr. liter. Ingen af dem betyder noget alene. Resten af artiklen forklarer hvad hvert tal dækker over, hvilke referenceværdier der gælder i Danmark, og hvorfor din læge regner på en samlet risiko i stedet for at kigge på ét tal.

De fire tal — og hvad de dækker over

Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler, og som kroppen selv danner. Fordi fedt ikke opløses i blod, transporteres det rundt pakket ind i partikler af fedt og protein — lipoproteiner. Det er dem, blodprøven opgør.

Analysenavn på svaret Hvad det er
Kolesterol;P Alt kolesterol i plasma, uanset hvilken partikel det sidder i
Kolesterol LDL;P Kolesterol i LDL-partikler. Cirka 70 procent af plasmaets samlede kolesterol
Kolesterol HDL;P Kolesterol i HDL-partikler. Typisk 20–25 procent af plasmaets samlede kolesterol
Triglycerid;P Den samlede koncentration af triglycerid i alle lipoproteiner i plasma

LDL bliver ofte ikke målt direkte, men beregnet med Friedewalds formel: total kolesterol minus HDL-kolesterol minus 0,45 gange triglycerid. Beregningen forudsætter, at triglycerid er under 4 mmol/L. Derfor kan et højt triglyceridtal gøre LDL-tallet upålideligt — og derfor giver det sjældent mening at læse LDL uden at se de tre andre tal.

Du behøver som udgangspunkt ikke at faste. Lægehåndbogen på sundhed.dk anbefaler at analysere uden forudgående faste, og Patienthåndbogen skriver direkte: «Det er ikke nødvendigt, at du faster, før blodprøven bliver taget.» Faste bruges ved særlige forhold, for eksempel ikke-fastende triglycerid over 5 mmol/L eller kendt hypertriglyceridæmi.

LDL og HDL er ikke to slags kolesterol

Det er den præcision, de færreste får med hjem fra konsultationen. Kolesterolmolekylet i LDL og kolesterolmolekylet i HDL er det samme molekyle. Forskellen er transportpartiklen omkring det.

LDL — low density lipoprotein — er de aterogene partikler. De har tendens til at aflejre sig i arteriernes væg og bidrage til udviklingen af åreforkalkning. HDL — high density lipoprotein — går den anden vej: HDL optager kolesterol fra arteriernes inderste lag og transporterer det til udskillelse via leveren.

Derfor er det ikke «ondt» og «godt» kolesterol i molekylær forstand. Det er den samme last i to forskellige lastbiler, der kører i hver sin retning. Det forklarer også, hvorfor et lavt HDL-tal og et højt LDL-tal ikke er to måder at sige det samme på, og hvorfor det ene ikke kan bruges til at aflæse det andet.

Referenceværdierne

Tallene nedenfor er referenceområder og behandlingsmål fra Lægehåndbogen på sundhed.dk. Læg mærke til, at flere af dem afhænger af, hvem du er.

Analyse Værdi Gælder
Total kolesterol Under 5,0 mmol/L Raske voksne
Total kolesterol Under 4,0 mmol/L Kendt aterosklerotisk sygdom eller diabetes
LDL-kolesterol Under 2,6 mmol/L Raske voksne og type 2-diabetes
LDL-kolesterol Under 1,8 mmol/L Diabetes med høj risiko for hjerte-kar-sygdom
LDL-kolesterol Under 1,4 mmol/L Kendt iskæmisk hjerte-kar-sygdom
HDL-kolesterol Over 1,0 mmol/L (mænd) Dansk Cardiologisk Selskab
Triglycerid Under 2,0 mmol/L Signalværdi, alle voksne

Patienthåndbogen inddeler desuden total kolesterol i fire trin: under 5 mmol/L er ønskeligt, 5,0–6,4 er let forhøjet, 6,5–7,9 er moderat forhøjet, og over 8,0 er udtalt forhøjet.

Det vigtigste ved skemaet er, at det ikke er ét fast tal. Samme LDL-værdi kan være inden for målet for én mand og over målet for en anden. Patienthåndbogen formulerer det sådan: «Et forhøjet kolesterol er i sig selv ikke grund til at behandle. Det er summen af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, som er afgørende.» Der findes heller ikke fuld enighed om alle grænser — Hjerteforeningen angiver for eksempel triglycerid under 1,7 mmol/L, hvor Lægehåndbogens signalværdi er 2,0.

Derfor vurderes tallet sammen med alt andet

I stedet for at se på ét tal beregner lægen din risiko for at få hjerte-kar-sygdom inden for de næste 10 år. Til det bruges SCORE2-skemaet, som kombinerer alder, køn, rygestatus, blodtryk og kolesteroltal. Diabetes placerer dig i en højere risikokategori. Familiær disposition tæller også med: tidlig hjertesygdom hos en nær slægtning — mænd under 55 år, kvinder under 60 år — eller en førsteledsslægtning med LDL-kolesterol på 5,0 mmol/L eller derover, som kan pege på arvelig familiær hyperkolesterolæmi.

Behandling anbefales i Danmark, når den beregnede 10-års risiko når op over en aldersafhængig grænse:

  • 40–59 år: 5 procent eller højere
  • 60–69 år: 7,5 procent eller højere
  • 70–75 år: 10 procent eller højere

Det er grunden til, at to mænd med præcis samme LDL-tal kan få to forskellige beskeder. Rygning trækker risikoen op uafhængigt af kolesterolet, og et normalt blodtryk trækker den ned.

Hvad du selv kan gøre

Forhøjet kolesterol giver ingen symptomer i sig selv, og du kan derfor ikke mærke, om tallet flytter sig. Det, der kan påvirkes uden recept, er de øvrige faktorer i risikoberegningen:

  • Fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 18 og 64 år at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag ved moderat intensitet, og at lave muskelstyrkende aktiviteter mindst to gange om ugen.
  • Rygestop. Rygning beskrives i Lægehåndbogen som den vigtigste enkeltstående risikofaktor for koronarsygdom, og den indgår direkte i SCORE2-beregningen.
  • Alkohol. Patienthåndbogen råder til at være forsigtig med at drikke for meget alkohol.
  • Vægt. Ved overvægt anbefaler Patienthåndbogen vægttab.

Om kost henviser vi til myndighedens egen ordlyd frem for at fortolke den: Patienthåndbogen på sundhed.dk anfører blandt de generelle råd ved forhøjet kolesterol, at mættet fedt reduceres til under 10 procent af det samlede energiindtag, og at man spiser 600 g frugt og grønt om dagen. Det er sundhed.dk's råd, gengivet som deres.

Hvornår skal du tale med din læge?

Tag kontakt til din læge, hvis noget af følgende gælder:

  • Du har et prøvesvar, du ikke har fået gennemgået. Et tal uden en risikovurdering er ikke et svar.
  • Dit LDL-kolesterol er 5,0 mmol/L eller derover, eller en forælder eller søskende har haft det. Det kan give mistanke om arvelig familiær hyperkolesterolæmi og bør udredes.
  • En forælder eller søskende har fået hjertesygdom tidligt — mænd før 55 år, kvinder før 60 år.
  • Du har diabetes, forhøjet blodtryk eller kendt hjerte-kar-sygdom. Så gælder skrappere mål end de almindelige referenceværdier.
  • Du har brystsmerter, åndenød ved anstrengelse eller smerter i benene, når du går. Det skal vurderes uden at afvente en ny blodprøve.
  • Du er i behandling og vil vide, hvad dit konkrete mål er. Målet er individuelt og bør stå tydeligt i din journal.

Kort opsummering

P betyder plasma. Total kolesterol er alt kolesterol i blodvæsken; LDL og HDL er ikke to slags kolesterol, men det samme molekyle i to transportpartikler, der bevæger sig i hver sin retning. Referenceværdierne er under 5,0 mmol/L for total kolesterol og under 2,6 mmol/L for LDL hos raske voksne, men målene strammes ved diabetes og kendt hjerte-kar-sygdom. Der findes ikke ét rigtigt tal for alle: lægen regner en 10-års risiko ud af alder, køn, blodtryk, rygning og kolesterol, og det er summen, der afgør, hvad dit tal betyder.